Den, som ikke først afprøver ting, som ligger uden for det etiske, i sin fantasi, kaldes i dagens Danmark: psykopat.
Efter en kedelig og regnfuld lørdag er jeg kommet frem til dette:
Gud har ikke skabt os, vi har skabt Gud.
Hvad ville jeg være, hvis ikke jeg blev født?
Ville jeg være død? - Nej, for død sker i forlængelse med livet, så jeg skal være født for at dø.
Kan man kalde stadiet ufødt? - Og hvad indebærer det stadie?
Tænk over det.
Da jeg ikke har skrevet i noget tid, så vil jeg lige komme med en hurtig post, om hvad jeg gør og filosoferer over for tiden:
Hvornår er noget levende?
Hvordan opstår skizofreni?
Hvordan kan noget udvide sig, hvis det er uendeligt? (her tænker jeg på universet)
Hvad er uendelighed?
Sidst men ikke mindst, nihilisme:
Ifølge Nietzsche er der flere veje hvordan man kan forholde sig til tilværelsen.
- Den naive optimisme - naiv tro på fremtiden. Denne vej er udstukket af Sokrates, Platon og Kristendommen.
- Den resignerende pessimisme - ingen tro på fremtiden. Denne filosofi, som også kaldes for den passive nihilisme, repræsenteres navnlig af Nietzsches lærer Schopenhauer, som var inspireret af buddhistisk filosofi.
- Styrkens pessimisme – den aktive nihilisme, som er Nietzsches måde at fortolke tilværelsen. Selv om man har erkendt at livet er en kaotisk realitet, skal man ikke resignere, men opbygge viljen til at magte livet .
Gemt under: Tanker | Tags: blasfemi, Danmark, Muhammed tegningerne, religion, ytringsfrihed
Danskerne er blevet så hellige over vores ytringsfrihed, som aldrig før. Det er åbentbart “en del af Danmark”. Jeg brækker mig!
Vi sviner Muslimerne til ved at tegne deres profet, Muhammed. Hvad tænker vi på?
Derefter vælger vi at udgive dem igen. Hvad tænker vi på? - Ja, jeg skriver “vi”, da ytringsfriheden jo åbentbart er “den danske stolthed”.
Men, vi må ikke gøre grin med vores egen Gud. For den danske lov har en paragraf, som kan få dig i fire måneders fængsel. For blasfemi. Hvor er vores ytringsfrihed der? Vi må gerne pisse på andre, bare det ikke går udover den danske tro. For vi har jo ikke religionsfrihed i Danmark, højest i en lov.
Til tider væmmes jeg ved Danmark.
Gemt under: Musik
Sigur Rós har i samarbejde med YouTube, lagt deres nye dvd-film ud på YouTube. Den er tilgængelig, helt gratis!
Det er helt klart værd at se.
Gemt under: Tanker
Nu hører jeg igen: “Hvad synes du om, at Villy Søvndal ikke kan lide muslimer mere?”
Jeg er SF’er. Men, hør dog efter hvad manden siger. Han mener, at hvis man brænder for at leve i et religiøst samfund, så skal man da flytte derhen. Der er jo ingen grund til at prøve at gøre dette, demokratiske land, til et religiøst samfund. Vi lever i et land med “religionsfrihed”. Der er lande, som er styret af religion, og er det det, man vil have. - Så tag derhen?
Det giver da klart mest mening. Det er ikke spor racistisk!
Gemt under: Jeg
Jeg har ikke haft meget tid til at skrive på det sidste. Jeg har været meget optaget af skolen og musikken.
Tingene går hurtigt, meget hurtigt. Men, det er vel bedre end, at det går langsomt. En lys tid venter mig. Studietur, kørekort, lejlighed, sommer og glade dage.
Jeg vil slutte dette, meget korte og meningsløse, indlæg af med et citat, som min gode klassekammerat, Magnus, har udtalt:
“Man lægger ikke mærke til, at det er mørkt, før lyset bliver tænt”
Gemt under: Musik
Dette er, efter min mening, verdens bedste musikvideo:
Gemt under: Musik
Jeg har nu haft den bedste ferie nogensinde. Jeg tog til Århus og brugte et par dage med min far, som desværre var ramt af influenza. Glædeligt kom Niels til Århus om torsdagen, så vi fik snakket lidt, og vi tog til koncert med: My Getaway in Audio og Decorate. Decorate. Det var noget af en oplevelse!
Fredagen lå lige om hjørnet, og vi skulle indspille med bandet. Det var nok en af de største oplevelser i mit liv, det var SÅ FEDT. Vi indspillede indtil søndag, hvor vi alle var en del trætte. Om lørdagen nåede vi dog også lige at tage til koncert med Snake and Jets Amaizing Bullit Band og Tremolo Beer Gut.
Det var nok den bedste ferie nogensinde. Tak.
btw, glæd jer til vores EP udkommer, det bliver så fedt!
www.maana.mymusic.dk
www.myspace.com/maanadk