Kenneth Larsen

Danskerne er blevet så hellige over vores ytringsfrihed, som aldrig før. Det er åbentbart “en del af Danmark”. Jeg brækker mig!

Vi sviner Muslimerne til ved at tegne deres profet, Muhammed. Hvad tænker vi på?

Derefter vælger vi at udgive dem igen. Hvad tænker vi på? - Ja, jeg skriver “vi”, da ytringsfriheden jo åbentbart er “den danske stolthed”.

Men, vi må ikke gøre grin med vores egen Gud. For den danske lov har en paragraf, som kan få dig i fire måneders fængsel. For blasfemi. Hvor er vores ytringsfrihed der? Vi må gerne pisse på andre, bare det ikke går udover den danske tro. For vi har jo ikke religionsfrihed i Danmark, højest i en lov.

Til tider væmmes jeg ved Danmark.

Nu hører jeg igen: “Hvad synes du om, at Villy Søvndal ikke kan lide muslimer mere?”

Jeg er SF’er. Men, hør dog efter hvad manden siger. Han mener, at hvis man brænder for at leve i et religiøst samfund, så skal man da flytte derhen. Der er jo ingen grund til at prøve at gøre dette, demokratiske land, til et religiøst samfund. Vi lever i et land med “religionsfrihed”. Der er lande, som er styret af religion, og er det det, man vil have. - Så tag derhen?

Det giver da klart mest mening. Det er ikke spor racistisk!

Jeg har ikke haft meget tid til at skrive på det sidste. Jeg har været meget optaget af skolen og musikken.

Tingene går hurtigt, meget hurtigt. Men, det er vel bedre end, at det går langsomt. En lys tid venter mig. Studietur, kørekort, lejlighed, sommer og glade dage.

Jeg vil slutte dette, meget korte og meningsløse, indlæg af med et citat, som min gode klassekammerat, Magnus, har udtalt:

“Man lægger ikke mærke til, at det er mørkt, før lyset bliver tænt”